Egtveds historiske steder

Egtved Kirke er en romansk kirke opført i år 1170, bortset fra tårnet der stammer fra 1863. Tre runestene er rejst i og omkring kirken.

Ca. tre kilometer nordvest for Egtved ligger Egtvedpigens gravplads, der er en arkæologisk udgravning fra 1921 i hvilken man fandt knoglerne af en tøjklædt ung kvinde og et 5-6 årigt barn. Grundet klenodiernes gode bevaring daterede man fundet til bronzealderen og kistens træ til år 1370 f.Kr. På gravhøjen findes en museumsafdeling, som hører under Randbøldal-Museet. Selve Egtvedpigen findes nu på Nationalmuseet i København.

Ca. fire kilometer i nordvestlig retning fra byen (af sekundær rute 176) kommer man til Nybjerg Mølle formentlig anlagt tilbage i midten af 1500-tallet. Vandmøllen har bl.a. været tilknyttet et brændevinsbrænderi i 1800-tallet, men har ikke været anvendt til erhverv siden 1934.


Der er lukket for kommentarer.